Croquis til enhver lejlighed

Polterabend aktiviteten Croquis til enhver lejlighed

Croquisdanmark er et netværk af modeller og undervisere der dækker hele landet. Vi står klar til at skyde energi i jeres polterabend uanset hvor I skal afholde den. Og vi garanterer et fantastisk, kreativt, lærerigt, morsomt og pikant event.

CroquisDanmark gør det let for dig at arrangere din polterabend. Din booking vil blive videresendt til netop den underviser/model der leverer croquisevents i nærheden af dig.

Croquistegning - fantastisk event til enhver polterabend

Croquis er et forrygende event til enhver polterabend eller anden festlig begivenhed. ud over det umiddelbart blufærdige møde med nøgenmodelen og muligheden for at få bruden/gommen til at rødme lidt, får I også et festligt energiboost til jeres polterabend, som vil smitte af på resten af dagen.

Selv uden de store erfaringer med tegning, vil I ikke fortryde dette event. Det er en selvudviklende, festlig og lærerig oplevelse, hvor I sammen, på underholdende vis, bliver ført gennem mange af croquistegningens elementer.

Sjovt, kreativt og vildt sammenrystende

Eventet tager typisk ca. 75 min og vil være en kreativ rejse, der vil sprudle af energi. Selv om det kan virke grænseoverskridende at skulle forholde sig til en nøgenmodel, vil I, når I er samlet i fællesskab med veninder og venner, opleve at der opstår en tryghed og samhørighed omkring dette. Og I vil snart slippe blufærdigheden og helt naturligt komme til at grine af sidemandens, såvel som jeres egne tegninger. Og når latteren først er sat fri, vil berøringsangsten for papiret også forsvinde, I vil begynde at udvikle jeres egen kreative streg og nå jeres helt eget unikke og kunstneriske udtryk.

Fedt indhold og sprudlende energi

Efter sådan en kreativ rejse ind i jeres egen sanselighed, vil I alle blive fyldt af en sprudlende energi, som I kan tage med jer videre, ind i resten af dagens mange festligheder. Og udover oplevelsen af hvor langt I hver især har rykket jer, vil I også have en masse smukke, morsomme og fantastiske tegninger, som I kan tage med jer videre i dagen.

Tegninger som kan bruges som sjove minder fra en dejlig dag og som vil være et tydeligt vidnesbyrd om hvor kreative I faktisk er, når først I slippes løs, ind i croquistegningens univers.

Smukke, skøre og sjove tegninger som minde

Med croquistegning til jeres polterabend får I meget mere end 75 minutters selvudviklende og lærerig underholdning. Lad oplevelserne fra croquiseventet smitte af på resten af dagen og brug de mange flotte og skøre tegninger, til en morsom konkurrence. F.eks nominere de bedste tegninger og eventuelt sætte dem i ramme som en sjov gave til gommen/bruden. Eller tage tegningerne med jer og gøre dem til en sjov happening, hvor bruden/gommen kan sælge dem på gaden eller på byens værtshuse. I kan også overraske brudeparret ved at lave et galleri til selve bryllupsfesten med alle de flotte tegninger. Det vil helt sikkert skabe opmærksomhed omkring jeres festlige og forrygende polterabend. 

CroquisDanmarks dygtige undervisere og modeller

Men et croquisevent fra Croquisdanmark kan byde på meget mere end det. Vores landsdækkende netværk af dygtige og selvstændige modeller og undervisere har hver især udviklet deres helt eget unikke event som på forskellig vis har mulighed for at tilpasse croquiseventet til netop jeres polterabend/festlige begivenhed. Så har I et særligt tema, en sjov eller skør ide, så hold jer ikke tilbage for at kontakte CroquisDanmarks undervisere og hør mere om hvordan vi kan tilpasse eventet til jeres særlige tema.

Booking og forespørgsel

Vejledning: forespørg gerne, ved at klikke på hjemmesideadressen oppe i infofeltet øverst, så vil du via vores hjemmeside blive guidet til modellen/underviseren for din landsdel.

Prisen på croquiseventet kan variere en smule fra underviser til underviser, og vil derudover afhænge af afstand der skal køres og antallet af deltagere. Croquiseventet foregår på jeres location, og underviseren vil oftest have alt med i materialer, hvis ikke vil det fremgå ved bestillingen ved den enkelte underviser.

Så glæd jer til at få skudt gang i jeres sanselighed og kreativitet til et fantastisk og forrygende croquisevent, fuld af sprudlende energi og nærvær.

Bliv kontaktet

Kontakt leverandøren






Du vil blive kontaktet per tlf eller email af Croquis Danmark.

Croquis Danmark
Aarhus, København
Tlf:
croquisdanmark.dk

Kategori: Croquis tegning

Kan du lide aktiviteten?