Polterabend med Gokart og race

Vi kender det jo godt alle sammen. Vi skal arrangere en polterabend til vores gode ven/veninde, men vi kan ikke helt finde ud af, hvad vi skal lave. Det er en gammel traver at klæde pågældende ud i noget pinligt og stille ham/hende på strøget med et stort skilt, hvor der sælges kys for en 5’er. Det er ligesom om, det er ret brugt, ikke? Derfor er det jo altid sjovere, når man kan arrangere noget, hvor gæsterne og bruden/brudgommen kan more sig.

En fantastisk idé ville være at arrangere gokart til en polterabend. Her er der både fart, fis og ballade og leg blandet sammen. Det er noget, som tiltaler hvad enten man er kvinde eller mand. Man kan tilmed lave nogle konkurrencer, hvis man er til det, hvor vinderen får en lille gave eller måske et kram af bruden/brudgommen. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser her.

Det er tilmed næsten umuligt ikke at have det sjovt til en polterabend, hvor der indgår gokart. Det er faktisk utrolig svært at lade være med at blive grebet af det, når man kører der mod målet og en anden gokart nærmer sig bagfra. Her er der også en chance for at lære sine venner bedre at kende. Er det en konkurrence-type, som sætter alt ind på at vinde? Eller er det én, som godt kan lide at drille de andre? Måske kan du lære nogle nye sider af dine venner og af bruden/brudgommen at kende. Det kan jo være, at vedkommende er en smule forsigtig af sig, og så kunne det være lidt sjovt at se, hvordan han/hun agerer på en gokartbane, hvor målet er fart og at vinde.

Det er en mulighed for at udfolde sig lidt på et sikkert område. Banen har dæk i siderne og du kan derfor være helt tryg ved at trykke lidt ekstra på speederen.

Så, hvis du er træt af den ”gode, gamle” polterabend, hvor alting skal være lidt pinligt. Hvis du er træt af at skulle finde nye, tossede kostumer, når din ven skal giftes og skal opstilles på strøget, så prøv gokart. Sjovt for alle.