Klatrebaner, Ølsmagning og Lerdueskydning
Hvis I elsker højder, action eller en god øl, så er Gavnø det perfekte sted til jeres polterabend.
På Gavnø Slot kan I deltage i forskellige aktiviteter til jeres kommende polterabend.
Gavnø Go Fly klatrebane
Prøv kræfter på vores 6 klatrebaner oppe i trætoppene. Her finder I både svævebaner, balancebrædder og klatrenet. Alle kan være med på banerne. Prisen inkluderer adgang til Gavnø Slot og Slotspark. Efter klatringen kan I nyde jeres medbragte drikke og mad i vores picnicområde i Slotsparken eller nyde en lækker frokost i vores Café. I slotsparken finder I vores gratis havespil. I Café Tulipanen kan I få udleveret et scoreboard.
Pris per person: 300 kr. Varighed: 2-4 timer.
Lerdueskydning
Få en adrenalinfyldt oplevelse, når du trykker på aftrækkeren. Nyd følelsen af sejr, når lerduen splintres i luften lige foran dig. Vores dygtige instruktør tager jer med på en spændende oplevelse, hvor I har ansvaret for at nedlægge de lynhurtige lerduer.
Pris: 3.250 kr. for op til 10 personer.
Pris pr. person ved over 10 personer: 325 kr. Varighed: 1 1/2 time.
Ølsmagning
Vores erfarne ølguide vil fortælle jer om øllets verden og lede jer igennem en sansefuld ølsmagning med Gavnøs egenproducerede Gavnø Øl. Ølsmagningen foregår i Slotsbryggeriet med udsigt til bryggeriet.
Pris: 1.800 kr. for op til 12 personer.
Pris pr. person ved over 12 personer: 150 kr. Varighed: 1 1/2 time.
Forplejning
Café Tulipanen står klar til at assistere med forplejning i løbet af dagen, hvad enten det drejer sig om en let sandwich, en lækker tapasbuffet eller noget helt tredje.