Polterabend med Fiskespa

Skal din veninde giftes? Og du skal måske arrangere hendes polterabend? Ved du ikke helt, hvad du skal finde på? Måske er din veninde ikke til det konventionelle polterabend, hvor hun skal udføre pinlige opgaver iført pinligt tøj? Måske græmmes du ligefrem ved tanken, da du ved, hvor meget hun ville hade det? Måske er hun én, som hellere vil prøve noget nyt og helst forkæles lidt?

Så er her svaret til dig! En fiskespa til hendes polterabend er noget, som kan opfylde dine ønsker og behov for hendes polterabend. Du vil nok helst have, det bliver en rigtig god én for hende og du vil gerne gøre hende glad. Med fiskespa kan hun få blødgjort sine fødder med Garra Rufa fisk, så de er helt klar til den store dag.

Fiskene, som også bliver kaldt doktorfisk, stammer fra varme kilder i Mellemøsten. Kilderne indeholder ikke meget næring til fiskene, så de var nødt til at finde andre fødekilder ved at spise døde hudceller fra mennesker, som bader i kilderne. Fiskene har ingen tænder, så de suger nænsomt hudceller fra de øverste lag af huden med munden. Samtidig afgiver de et saltholdigt sekret, som nedsætter den hurtige celledeling i huden.

Her får du og din veninde en pause i hverdagen og en afstressende oplevelse inden den store dag. Behandlingen føles som en let kilden eller snurrende fornemmelse når fiskene arbejder.

Her er en polterabend fyldt med forkælelse til en favorabel pris. Det hele er meget hygiejnisk, da vandet renses konstant gennem filtre og pumper.